Her kan du møde sponsorerne bag Startup Summit Odense’22!

 

Hvem er vi?
Vi er Syddanmarks største vækstmiljø med over 140 virksomheder, 600 arbejdsstationer og 7500 kvadratmeter.

Hvad kan vi tilbyde iværksættere/startups?
Vi tilbyder fleksible kontorpladser i et unikt og innovativt miljø med investorer,  rådgivere, netværk og et hav af sociale og faglige events.

Hvordan og hvorfor bakker vi op om iværksætteri i Odense og på Fyn?
Startups skaber fremtidens vækst og arbejdspladser, men har ofte behov for rådgivning, kapital og netværk. Det sikrer vi via vores kreative og dynamiske vækstmiljø, hvor vi:

  • Skaber rammer for moderne og innovative tech-virksomheder
  • Sikrer brobygning mellem virksomheder, rådgivere og investorer
  • Tilbyder faglig udvikling via netværk, projekter, workshops og kurser
  • Udvikler unikke netværk via 30 årlige sociale og faglige events

Hvad er vores mission/vision?
Vi vil være Danmarks største og bedste coworking kontormiljø for start- og scaleups.

Hvorfor er vi sponsor på Startup Summit Odense’22?
Startup’22 er en unik mulighed for at skabe kontakter med startups, rådgivere, investorer og kommende kunder.

 

Hvem er vi?
Vi er Fyns største revisions- og rådgivningshus med over 100 eksperter inden for revision, regnskab, skat og moms.

Hvad kan vi tilbyde iværksættere/startups?
Hvert år hjælper vi mange iværksættere og startups med alt inden for økonomi. Vi kan hjælpe med alt fra udarbejdelse af budgetter, som ofte er en forudsætning for adgang til kapital såvel som rådgivning omkring kapitalstrategier, bogføringssetup, moms og skat og meget andet.

Hvordan og hvorfor bakker vi op om iværksætteri i Odense og på Fyn?
Vi hjælper hvert år mange iværksættere og startups med vores viden og ekspertise i økonomifaget. Der følger et stort ansvar med mange selskabsregler, som skal overholdes som virksomhedsejer. Vi hjælper derfor iværksætterne med at overholde disse, således de kan fokusere på det vigtigste – at udvikle og vækste deres forretning. Hvert år tilbyder vi gratis og uforpligtende rådgivning til iværksættere gennem flere accelerator programmer, således iværksætterne er klar over deres ansvar som virksomhedsejer.

Hvad er vores mission/vision?
Vi ser det som vores største fornøjelse at bidrag med alt, hvad vi kan til det fynske iværksættermiljø, der er med til skabe fremtidige arbejdspladser her på Fyn.

Hvorfor er vi sponsor på Startup Summit Odense’22?
Vi ønsker at bidrage med vores viden og ekspertise inden for det økonomiske område til flest mulige iværksættere på Fyn – Startup Summit er et godt sted at komme ud med det budskab!

 

Hvem er vi?
Vi er Fyns største advokatkontor, hvor vi primært rådgiver erhvervsdrivende. Vi er et specialistkontor med mange specialer inden for erhvervsjuridisk rådgivning.

Hvad kan vi tilbyde iværksættere/startups?
Vi har et team, som rådgiver iværksættere, og vi har investeret en del i forskellige tiltag inden for iværksætteri på Fyn. Vi er engageret i iværksætteri på Fyn, og vi har rådgivet mange forskellige iværksættere gennem årene, herunder inden for robotindustrien, og vi har således meget erfaring inden for dette.

Hvordan og hvorfor bakker vi op om iværksætteri i Odense og på Fyn?
Vi afholder events for iværksættere, ligesom vi er partner og sponsor på flere af de større iværksætter-arrangementer på Fyn, såsom ODIN Award. Vi er bevidste om, at pengene kan være små hos iværksættere. Vi tilbyder derfor blandt andet ”light løsninger” målrettet iværksættere på nogle af de juridiske opgaver, som iværksættere typisk har brug for i de første leveår. Vi synes, det er spændende at være med som sparringspartner på iværksætternes vækstrejse samt at bidrage til at skabe værdi – herunder reducere risici – for iværksættere. Vi har et stort netværk og en bred kontaktflade, som vi i vores rådgivning forsøger at bringe i spil, og som vi anvender til at facilitere værdiskabende samarbejder på tværs.

Hvad er vores mission/vision?
Vi vil gerne understøtte iværksættermiljøet på Fyn.

Hvorfor er vi sponsor på Startup Summit Odense’22?
Vi er sponsor, fordi vi gerne vil møde de mange spændende iværksættere og høre om deres forretningsideer og koncepter, men også fordi, vi gerne vil tæt på iværksættermiljøet og have føling med, hvad der sker. Herudover vil vi gerne økonomisk understøtte arrangementet, som er til gavn for iværksætteriet og for byen i øvrigt.

 

Hvem er vi?
Vi er Danmarks næststørste privatejede mediekoncern. Vi udgiver 15 dagblade, 63 ugeaviser og ejer fem radiokanaler, herunder den landsdækkende Radio4. Vi beskæftiger ca. 1800 medarbejdere og er hver uge i kontakt med omkring halvdelen af alle danskere over 12 år gennem ét af vores medier.

Vi ejer derudover to rotationstrykkerier og et full service printhouse, vi er medejere af det største danske distributionsselskab dao og vores datterselskab STEP er blandt Danmarks største kommunikationsbureauer. Dertil drives digitale aktiviteter som Gul&Gratis, deal.dk og SPOTdeal.

Hvad kan vi tilbyde iværksættere/startups?
Vi er altid på udkig efter dygtige samarbejdspartnere. Vi ønsker at udvikle os som virksomhed, indgå nye partner- og fællesskaber, og derfor er det både vigtigt, men også nødvendigt for os at invitere nye kræfter ombord og være med til at hjælpe iværksættere og nyopstartede virksomheder frem.

Hvordan og hvorfor bakker vi op om iværksætteri i Odense og på Fyn?
Iværksætteri er en grundsten i samfundsudviklingen. Derfor har vi et konstant fokus på at give vores medarbejdere de bedste muligheder for faglig udvikling i form af for eksempel efteruddannelsesforløb og kompetencegivende kurser, som kan være med til at iværksætte og igangsætte nye projekter og afsøge uudforskede områder.

Vi har samarbejdspartnere over hele Fyn, inden for mange forskellige fagområder, og vi gør en dyd ud af at være gode sparringspartnere, vidensdele og gøre hinanden bedre.

Hvad er vores mission/vision?
Vi støtter demokrati og sammenhængskraft med rod i det lokale. Vi ser det som vores største opgave at sikre en faglig stærk og lokal journalistisk dækning på tværs af hele Danmark, samt være den foretrukne formidler af troværdig, kritisk og konstruktiv journalistik.

Hvorfor er vi sponsor på Startup Summit Odense’22?
Som virksomhed ønsker vi at støtte og fremme iværksætteri i Danmark.

Iværksætteri og innovation er nogle af de vigtigste faktorer for at skabe velstand, økonomisk fremgang og flere arbejdspladser i Danmark, og vi vil gøre, hvad vi kan for at skubbe den udvikling i en positiv retning.

 

Hvem er vi? Hvad er vores mission og hvad kan vi tilbyde til iværksættere/startups?
Hos KommPress hjælper vi dig til at skabe resultater med dine historier.

I dag bombarderes dine kunder døgnet rundt af informationer og flygtige indtryk i en digital hverdag.
Og kunderne sorterer kontant i, hvad de bruger tid på både offline og online, og hvad der blot er støj.
De efterspørger autenticitet og værdi.

På den anden side står du. Med behovet for at nå dine kunder og positionere din virksomhed i kundernes bevidsthed. Med behovet for at forstå, hvordan du trænger gennem malstrømmen af information, og hvordan du taler til dine målgrupper, så det er relevant, autentisk og i øjenhøjde. Du efterspørger salg.

Vi sikrer, at vores indsatser altid understøtter dine forretningsmål. Om det drejer sig om strategisk kommunikation, interessevaretagelse, pressearbejde, krisehåndtering eller produktion af målrettet indhold i både tekst, billeder og video, så er vi målstyrede i alt, hvad vi gør og enhver opgave, vi påtager os.

Fordi vi er drevet af at levere resultater.

I dag samarbejder vi med mange kunder fra mange forskellige brancher og virksomheder på forskellige stadier i deres udvikling. Fra den nye virksomhed, der lige er stiftet til den store koncern med en lang historie. Uanset, hvor de er i deres udvikling, deler de behovet for at arbejde med deres kommunikation og deres omdømme.

Og det er her, vi kommer ind i billedet. Vi er et kommunikations- og PR-bureau med kontorer i Odense og Aarhus, og hos os får du en professionel og engageret partner, som følger dig fra idé over handling til evaluering.

Vi er din sikre sti gennem informationsstormen på vejen til dine målgrupper. Som et af landets større kommunikations- og PR-bureauer har vi både indsigten, erfaringen og kompetencerne til at hjælpe dine budskaber og historier sikkert frem – og på en måde, så de stikker ud fra vrimlen, skaber dialog og kan måles i din forretning.

Hvordan og hvorfor bakker vi op om iværksætteri i Odense og på Fyn?
Vi er selv begyndt som iværksætter, og vi kender derfor til mange af de udfordringer nye virksomheder møder, og hvordan du gennem strategisk og målrettet kommunikation kan arbejde med disse udfordringer.

Fordi vi selv kommer fra det fynske iværksættermiljø, så har iværksætteri i Odense og på Fyn et helt særligt sted i vores hjerter. Vi vil gerne bakke op og bidrage med vores erfaringer og kompetencer, så vi forhåbentlig kan gøre iværksætterrejsen lettere og være med til at skabe de afgørende resultater for succes.

Hvorfor er vi sponsor på Startup Summit Odense’22?
Vi er en del af Startup Summit Odense ’22, fordi det er en rigtig god mulighed for os at møde nye og spændende virksomheder/startups, der kommer til at tegne fremtiden i dansk erhvervsliv.

Derudover kan det give os et værdifuldt indblik i de nyeste tendenser og trends inden for bestemte brancher. Hos KommPress er det også vigtigt at støtte op om det lokale erhvervsliv, da vores kundeportefølje også favner flere lokalt baserede virksomheder.

 


Hvem er vi?
Vi er en af Danmarks førende logistik-virksomheder.

Hvad kan vi tilbyde iværksættere/startups?
Vi tilbyder rådgivning til iværksættere inden for transport, logistik, IT og Supply Chain.

Hvordan og hvorfor bakker vi op om iværksætteri i Odense og på Fyn?
Vi er selv en vækstvirksomhed med rødder i Odense, og derfor er det vigtigt for os fortsat at støtte op om, at udvikle og styrke iværksætternes netværk og muligheder.

Hvad er vores mission/vision?
Vi ser det som vores pligt at hjælpe lokale virksomheder til at vækste og drive deres forretning. Samtidig gør vi det også med stor lyst og nysgerrighed.

Hvorfor er vi sponsor på Startup Summit Odense’22?
Det er vigtigt for os at være en del af Startup’22, hvor vi kan møde og støtte lokale nye iværksættere og startups såvel som lytte til deres deres aktuelle behov.

 



Hvem er vi?

Vi er Nordens største bank og har en solid markedsandel med både privat- og erhvervskunder på alle vores fire nordiske hjemmemarkeder – det gælder også lokalt på Fyn, hvor Nordea er stærkt repræsenteret.

Hvad kan vi tilbyde iværksættere/startups?
Vi tilbyder værktøjer og løsninger, der gør det muligt for dig og din virksomhed at tage dine ideer og drømme til næste niveau.

Hvordan og hvorfor bakker vi op om iværksætteri i Odense og på Fyn?
Iværksætteri er vigtigt på landsplan og helt sikkert også lokalt og for Fyn. Vi bidrager med lokalt engagement til forskellige Startup events. Vi har herudover tilbudt hver medarbejder i Nordea to hele dages betalt, frivilligt arbejde inden for finansiel forståelse eller iværksætteri. Vi tror på et højt udbytte via vores dygtige og kompetente medarbejdere.

Hvad er vores mission/vision?
Vi vil gerne støtte vores kunder i at realisere drømme og ambitioner. I praksis betyder det, at vi arbejder for et fælles bedste, hvor bæredygtighed og samfundsengagementet er væsentlige elementer. Iværksætteri er afgørende for et samfund i fremdrift, og er derfor et naturligt fokusområde for os.

Hvorfor er vi sponsor på Startup Summit Odense’22?
Startup Summit Odense ’22 er et spændende og vigtigt initiativ, som støtter op om mere og sundt iværksætteri. Det kræver fælles indsats, og vi er naturligvis med.

 


Hvad kan vi tilbyde iværksættere/startups?
Investering, finansiering, strategi og management.

Hvordan og hvorfor bakker vi op om iværksætteri i Odense og på Fyn?
Investering i konkrete startup-virksomheder i FinTec, RoboTec, SaaS og IT samt hjælp til management, bestyrelse og eksekvering. Vi har konkret næsten 20 års erfaring fra det fynske iværksættermiljø, som vi gerne bringer i spil i nye projekter.

Hvad er vores mission/vision?
Vi investerer primært i mennesker, sekundært i virksomheder. Ledere, medarbejdere og kultur er de hemmelige ingredienser, der skaber de store succeser.

Virksomheder med ambitiøse vækstplaner, dygtige medarbejdere og et stærkt fællesskab har forudsætningerne for at nå langt. Vores erfaring og viden om strategi, vækst, økonomistyring og forandringsledelse til at skabe værdi kan bringes i spil i alle virksomheder, der er klar til næste skridt.

Vi er særligt stærke inden for Fintec, SaaS, Robotec, Ecommerce

 

Hvem er vi?
Vi er et godt sted at starte.

Hvad kan vi tilbyde iværksættere/startups?
Vi tilbyder gratis, uvildig og professionel vejledning og sparring til iværksættere i Odense.

Hvordan og hvorfor bakker vi op om iværksætteri i Odense og på Fyn?
Vi hjælper over 300 iværksættere om året med at få en god og velovervejet start som virksomhedsejer. Vi er certificerede i Væksthjulet og bruger værktøjet til at give iværksættere et overblik og struktur i arbejdet med at nå deres mål. Vi tilbyder også kompetenceudvikling, workshops og individuelle forløb, online og lokalt, bl.a. i samarbejde med Iværksætterdanmark.

Hvad er vores mission/vision?
Vi vil sammen med økosystemet i Odense skabe de bedste rammer for at etablere nye, bæredygtige virksomheder

Hvorfor er vi sponsor på Startup Summit Odense’22?
Det er vigtigt at være en del af Startup Summit, for kun ved et tæt samspil mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og det offentlige, kan vi opnå vores mission/vision.

 

Hvem er vi?
Vi er Danmarks kraftcenter inden for velfærds- og robotteknologi samt erhvervsfremme.

Hvad kan vi tilbyde iværksættere/startups?
Vi har et særligt tilbud til startups, som vi kalder ’New Bizz’. Vi tilbyder professionelle rammer i et åbent kontorfællesskab, hvor du får mulighed for sparring og netværk med andre startup-virksomheder samt etablerede virksomheder.

Hvordan og hvorfor bakker vi op om iværksætteri i Odense og på Fyn?
Iværksætteri har igennem 30 år været en væsentlig del af vores DNA. Vi afholder hvert år både sociale og faglige events med fokus på at udvide og styrke iværksætternes erhvervsnetværk.

Hvad er vores mission/vision?
Syddanske Forskerparker vil være Danmarks førende forskerpark for ambitiøse startups. Stedet, hvor nye standarder sættes, og fremtiden skabes. Derfor har vi et entydigt formål: Vi hjælper virksomheder på rejsen fra startup til succes. Dette gøres ved at skabe rammerne, hvor idéer udvikles og formes for hurtigere at blive til virkelighed og forretning. Kort sagt sørger vi for, at iværksættere møder erfaring, at forskning møder forretning, og at ideer møder penge.

Hvorfor er vi sponsor på Startup Summit Odense’22?
Det er vigtigt for os at være en del af Startup’22, hvor vi kan møde nye iværksættere og startups i øjenhøjde.

 

Hvem er vi?
Vi er et udviklingshus, som arbejder med udvikling og skalering af startups med globalt potentiale.

Hvad kan vi tilbyde iværksættere/startups?
Vi tilbyder individuelle, skræddersyede forløb, som bidrager til den udvikling eller kapitalrejsning, der skal til for, at virksomheden kan nå sine mål.

Vi arbejder målrettet med at styrke det strategiske fundament gennem analyse og udvikling af kompetencer, og vi sikrer en værdiskabende implementering. Vi ser adgangen til et stærkt netværk med relevante investorer som en naturlig del af udviklingen for startups.

Hvordan og hvorfor bakker vi op om iværksætteri i Odense og på Fyn?
Vi vil meget gerne bidrage til, at Odense ikke alene bliver kendt for ”robotterne”, men for hele det fantastiske økosystem af iværksætteri, som findes i byen. Økosystemet rummer ikke bare startups, men også et stærkt team af erfarne, dygtige investorer, som er en af forudsætningerne for, at en startup lykkes. Vi arbejder målrettet på at bygge bro mellem startups og investorer.

Vi engagerer os aktivt i ovenstående økosystem både som foredragsholdere, undervisere, sparringspartnere, rådgivere samt via Preflight Odense, Odin Award og meget andet.

Hvad er vores mission/vision?
Vores vision er at tiltrække og udvikle talentfulde startup-virksomheder i et attraktivt fællesskab med investorer.

At fastholde virksomhederne ved at gøre Odense og Fyn til Danmarks centrum for startups og talentudvikling.

Hvorfor er vi sponsor på Startup Summit Odense’22?
Vi interesserer os for byens startups og vil altid gerne høre om, hvad der sker for byens iværksættermiljø. Startup Summit Odense er et godt sted at mødes.

 


Hvem er vi?
Vi er producent af ovenlysvinduer med en mission om at bringe dagslys og frisk luft ind i hjem over hele verden.

Hvad kan vi tilbyde iværksættere/startups?
Vi tilbyder vores ekspertise inden for byggebranchen – med fokus på indeklima, dagslys, bæredygtighed og digitale produkter.

Hvordan og hvorfor bakker vi op om iværksætteri i Odense og på Fyn?
I VELUX er vi overbevist om, at den innovation, som fødes i startup-miljøerne, vil være en fundamental kilde til innovationsmuligheder i fremtiden. Derfor har vi de seneste år drevet og deltaget i accelerator-programmer og pilotprojekter, hvor vi har samarbejdet med startups. VKR Gruppen (som ejer VELUX Gruppen) har i øvrigt etableret Kompas Ventures – en venturefond med fokus på investeringer i fremtidens bæredygtige bygninger.

Hvad er vores mission/vision?
Udover at bringe dagslys og frisk luft ind i hjem over hele verden arbejder vi i VELUX med en meget ambitiøs bæredygtighedsstrategi. Byggebranchen står for omkring 40% af klodens CO2-udledning, og vi ser det som et stort ansvar at være med til at sætte nye standarder i industrien. Dette gør vi blandt andet ved at samarbejde med startups, da vi har erfaret, at vores interne ekspertise kombineret med nytænkningen hos iværksættere kan skabe gode resultater.

Hvorfor er vi sponsor på Startup Summit Odense’22?
Innovationsmiljøerne i Odense er interessante for os, da vi får muligheden for at møde startups på tværs af industrier, men potentielt med teknologier som også på sigt kan anvendes i bygningsindustrien. Derudover ser vi det som en del af vores samfundsansvar at være med til at støtte innovationsmulighederne på tværs af hele Danmark.

 

Hvem er vi?
Vi er Danmarks største regnskabsprogram målrettet iværksættere og mindre virksomheder.

Hvad kan vi tilbyde iværksættere/startups?
Vi tilbyder et intuitivt og billigt regnskabsprogram til iværksættere og mindre virksomheder.

Vores fokus er især på at automatisere bogføringen, så du hurtigt kan klare den med få klik. Ud over regnskabsprogrammet tilbyder vi support og bogføringshjælp via chat fra kl. 8-23 hver dag året rundt.

Hvordan og hvorfor bakker vi op om iværksætteri i Odense og på Fyn?
Vi deltager i forskellige events i Odense, på Fyn og i resten af landet. Her tilbyder vi blandt andet gratis iværksætter-sparring med vores Relationship Director Anette Nørgaard.

Hvert år tildeler vi desuden et iværksætterlegat til en helt ny, lovende virksomhed.

Legatet er blot én vej til at støtte iværksætterånden i Danmark – et ønske, vi også understøtter ved at stille vores gratisversion af regnskabsprogrammet til rådighed, så idérige sjæle uden en krone på lommen kan komme godt i gang med tilværelsen som selvstændige.

Derudover har vi udviklet værktøjet Visma Rating, som hjælper med at skabe større gennemsigtighed mellem virksomheder og gøre det nemmere at navigere som helt ny iværksætter. Du kan bruge Visma Rating til at holde øje med dine kunder og følge med i, om der sker store ændringer hos dem – fx hvis din kunde pludselig er under konkurs.

Hvad er vores mission/vision?
Vores mission er at gøre bogføring let, enkel og brugervenlig for mindre virksomheder og iværksættere. Vi vil gøre det mere attraktivt at være iværksætter ved at reducere den belastning, som regnskab kan føles som, til et absolut minimum.

Hvorfor er vi sponsor på Startup Summit Odense ‘22?
At støtte iværksætteri er en del af vores DNA. For livet som iværksætter kan være hårdt – især i opstartsfasen. Det ved vi selv, for mange af vores ansatte, inklusiv vores stiftere, har egen virksomhed.

Vi brænder for at give tilbage til det startup-økosystem, som også hjalp Dinero på benene i sin tid.

 

Bliv sponsor

Køb et sponsorat til Startup Summit Odense’22.
Et sponsorat koster 15.000 kr. ekskl. moms

Prisen inkluderer:

Eksponering & presse

  • Kort ”Storytelling” på www.startupsummitodense.dk om, hvilken rolle I som virksomhed har i startupmiljøet
  • Omtale på Startup Summit Odense’22 i forbindelse med velkomsttalen
  • Titel som Officiel Startup Summit Odense 22’ Sponsorpartner – nævnes på al materiale med logo: Hjemmeside, billetter, flyers, video content, presse m.m.
  • Omtale med # på alle LinkedIn-opslag fra Startup Summit Odense’22
  • Deltagelse for 1 person til eksklusivt VIP-arrangement i uge 43 som kickstart til Odense Iværksætterfestival 2022

Deltagelse i Startup Summit Odense’22

  • Et højbord under “Drinks & Networking” med bordskilt med jeres logo
  • Mulighed for at pitche egen virksomhed for de øvrige gæster
  • Overværelse af innovative startup-virksomheder til Pitch Audition
  • Deltagelse for 2 personer ved Startup Summit Odense’22 netværksmiddag
  • Mulighed for at opstille Roll-up i Albani Lounge under oplæg

Som sponsor på Startup Summit Odense’22 opnår du:

  • Gode oplevelser for jeres virksomhed i et innovativt startup-miljø
  • Unikke forretningsmuligheder for jeres virksomhed
  • Adgang til spændende iværksættere og startup-virksomheder
  • Markedsføring som innovativ, kreativ og moderne virksomhed
  • Brobygger mellem det etablerede netværk i Odense og startup-miljøet
Book din stand

Firmaoplysninger

Kontaktperson