Oplev Mia Wagner på Startup’21!
15-09-2021
Bliv inspireret til at finde egen succes og modet som iværksætter, når erhvervskvinden og Løvinden Mia Wagner holder Keynote oplæg på Startup Summit Odense’21.
Kom med bag facaden når den erfarne erhvervskvinde og Løvinde Mia Wagner indtager Startup Summit Odense’21 med et inspirerende foredrag om iværksætteri og en karriere med op- og nedture.
Hør Mia Wagner fortælle om at begå fejl, blive ramt af stress, finde én kurs, skifte retning – og springe ud som iværksætter med en overbevisning om, at du ikke skal lade andres forventninger definere dit liv.
Er du iværksætter eller driver du en startup-virksomhed? Kom tæt på Mia Wagners beslutning om at skifte retning – og bliv inspireret til at finde egen succes og modet til at indrette livet efter den, med fokus på egne livsværdier og prioriteringer.
Mia deler både personlige og professionelle erfaringer fra et arbejdsliv som advokat, konfliktmægler, bestyrelsesformand, direktør, iværksætter og Løvinde.
Oplev Mia Wagner den 9. november på Startup Summit Odense’21. Se hele programmet her.
Mia Wagner er medstifter af Nordic Female Founders, Løvinde (kendt fra Dr 1-programmet ”Løvens Hule”) og investor.